Professionel og organisatorisk læring

Professionel og organisatorisk læring er tanken om, at det ikke kun er barnet eller den unge, som skal udvikle sig. Det skal den professionelle og konteksten også. Heri ligger kompetencen i at være en reflekterende praktiker, som er bevidst om at overvejelser omkring praksis og egen læring, kan give både den enkelte professionelle, men også skolen eller dagtilbuddet, en ny læring i måden at arbejde på.

Professionel og organisatorisk læring sker, når lederen og de fagprofessionelle ændrer sine for-forståelser eller syn i forhold til et andet menneske eller gruppe. Det er ikke selve ændringen i sig selv, der er interessant, men snarere det at den professionelle ikke låses fast i de for-forståelser, man har af andre mennesker. Dette giver således mulighed for at reflektere over deltagelse og handlinger i egen praksis og dermed muligheden for at ændre praksis (Mogensen, 2019).

Meget undervisning i skolen er kendetegnet ved en-mand-i-rummet-med-en-lukket-dør. I dagtilbud er der ofte flere i rummet. Begge steder kan det opleves, at der arbejdes ud fra den enkelte medarbejders private pædagogiske og didaktiske holdninger og velkendte praksis. For at blive klogere på vores praksis og løbende udvikle metoder og tilgange, der øger børnenes læring og trivsel, er det nødvendigt, at vi åbner op for vores forskellige praksisser og bredder vores viden om undervisning og pædagogiske tilgange ud.

Professionel og organisatorisk læring handler om at dele, vise og være åbne for hinandens praksis. Lige så vigtigt handler det også om at dele ansvaret, - det er ikke min private time, det er ikke min stue, mine børn og ene mit ansvar. Vi fællesgør ansvaret for børnenes læring og trivsel, og hvis barnet ikke er i læring og trivsel, må vi dermed også være fælles om at finde nye muligheder og indgå i fælles tiltag.

Når der fokuseres på professionel og organisatorisk læring i Det fælles pædagogisk fundament, betyder det, at der i dagtilbud og skole bliver arbejdet med at det fælles pædagogiske fundament skaber de bedste muligheder for børnenes læring og trivsel.

Hos Naur-Sir Skole og Børnehus arbejder vi med professionel og organisatorisk læring på følgende måde:

DUÅ er vores fælles pædagogiske retning. Dette gør sig gældende for hele institutionen. Vi har valgt at have fokus på det positive samvær.
DUÅ er bygget op omkring en læringspyramide, der er rammen for det pædagogiske arbejde i dagligdagen og grundlaget for den måde vi møder og forstår børnenes behov. Den er bygget op som kostpyramiden, så det er elementerne fra bunden, vi i den pædagogiske praksis skal anvende, se og mærke mest af i dagligdagen. Se mere på denne Pinterest: https://www.pinterest.dk/pin/346073552595118592/

Bunden af pyramiden er dermed fundamentet og kan bruges ubegrænset. Når vi møder uhensigtsmæssig og forstyrrende adfærd i børnegruppen, findes der forskellige redskaber og metoder at trække på. Alle lag i pyramiden har forskellige bud på, hvordan vi kan håndtere udfordringer. Det er vigtigt, at vi som udgangspunkt altid vælger redskaberne fra bunden først og så kan vi bevæge os op i pyramiden alt efter kompleksiteten.

Vi arbejder kontinuerligt ud fra en bevidsthed om, at en adfærdsændring hos børn, starter med en adfærdsændring hos de voksne. Det er de voksne, der tager ansvaret og som rollemodeller sikrer, at børnene motiveres og retter deres nysgerrighed mod at søge nye veje inden for nærmeste udviklingszone. Vi arbejder derfor ud fra følgende principper, der tager udgangspunkt i læringspyramiden:

Adfærdsændring hos børn sker gennem adfærdsændring hos de voksne.
Det, man giver opmærksomhed, får man mere af.
Mennesker motiveres fra opmærksomhed fra andre mennesker. Opmærksomhed motiverer til gentagelse.
En god relation bygger på tillid, omsorg og respekt.
Det er altid den voksne der bærer ansvaret for relationen

For at opkvalificere personalets faglige viden arbejder vi hvert år i samarbejde med videnscenteret med et ’Fælles Fagligt Fokus’. I skoleåret 2021-2022 har vi arbejdet på at minimere skældud i institutionen. Mange børn får skældud, selvom det er det værste, de ved. Og mange lærere og pædagoger skælder ud, selvom det er det værste, de ved.
Skældud kan give ro her og nu, men prisen er høj – ikke kun for det barn, der får skældud, men også for alle dem, der lytter med.

Skældud har nemlig en negativ effekt både på børnenes mentale sundhed, og på deres relationer til hinanden og de voksne.
Skældud påvirker børnenes udbytte af undervisningen.
Og skældud går ofte mest ud over de børn, der i forvejen har det svært.

Derfor har vi som institution valgt at tage ansvar og gøre hvad vi kan for at minimere skældud. Vi har valgt at implementere tre principper som både børn og voksne kommer til at arbejde ud fra, for at minimere skældud:

Vær rolig.
Vær nysgerrig.
Vær hjælpsom.

Vær rolig:

Tryk på pauseknappen og stop op.
Roligt kropssprog og stemmeføring.

Hjælpesætninger til ’Vær rolig’:

”Jeg skælder ikke ud, for man forstår bedst en besked, når den bliver sagt med en almindelig stemme. Men det betyder ikke, at det, der sker, er okay, eller at jeg er ligeglad.”
”Vi taler sammen, når du er klar. Nogle gange skal man lige sidde og falde til ro, før man er klar til at tale.”

Vær Nysgerrig:

Fokusér på lærings- og dannelsesperspektiv i den givende situation.
Neutral konfliktmægler.
Stil opklarende spørgsmål på en ikke-dømmende måde.

Hjælpesætninger til ’Vær nysgerrig’:

”Jeg kan se, at I har brug for hjælp. Lad os finde ud af, hvad der mon er sket.”
”Husk, at jeg ikke har set, hvad der er sket, og derfor ikke ved, hvem der har ret. Men jeg vil rigtig gerne hjælpe jer. Husk, at alle får lov at fortælle deres version af det, der er sket.”
”Husk, at problemer er til for at blive løst. Vi kan ikke undgå dem – men det gode ved dem er, at vi kan lære noget.”

Vær hjælpsom:

Kom med løsningsforslag, der skaber åbninger, så børnene kan byde ind og deltage konstruktivt.

Fortæl børnene, hvad du gerne vil have dem til at gøre, i stedet for hvad de ikke må/skal gøre. Ved store konflikter er der ofte brug for lange samtaler hvor I sammen finder løsninger.

Hjælpesætninger til ’Vær hjælpsom’:

”Nu skal vi se, om vi kan finde en løsning. Ud fra det, I har fortalt, vil jeg foreslå, at … kunne det mon være en løsning?”

”Hvad kan I gøre en anden gang, hvis det samme sker? Og hvad kan man mon lære af det, der er sket?”

”Enten-eller” ”Enten skal du lige lægge din mobiltelefon ned i tasken, eller også skal jeg have den.” ”Jeg vil gerne have, at I enten stopper med at hviske eller sætter jer hver for sig.”

Vi sluttede af med et fagligt oplæg med en af medforfatterne til bogen, som fortalte om hendes praksiserfaringen med at minimere skældud og effekten heraf.
I skoleåret 2022-2023 arbejdes der med inkluderende klasserumsledelse. I skoleåret 2023-2024 arbejdes der med endnu et nyt område til at opkvalificere vores faglighed, og så fremdeles.